Hvad er All-in-One?
All-in-One bleen indeholder ble og blebuks i ét og svarer til den kendte engangsble. Dvs du skal kun bruge engangsindlæg sammen med en All-in-One ble.
Er der perioder, hvor barnet tisser mere - f.eks. om natten eller til middagsluren, kan der komme et ekstra firkantet frottéindlæg i bleen.
All-in-One er perfekt når du skal ud, barnet skal passes eller i dagplejen/vuggestuen. Da den minder om den almindelige engangsble er den ikke besværlig for bedsteforældrene eller barnepigen at bruge.
Hvor mange skal jeg bruge?
Alt efter hvor tit du vasker tøj, skal du bruge ca. 20 bleer for at kunne klare dagen.
Vi anbefaler, at du fordeler de 20 stk. over to størrelser eks. 10 newborn og 10 small. Den mindste størrelse bruges i barnets vågne tid og den lidt større størrelse bruges, når barnet sover. På den måde skal du kun købe 10 af hver størrelse til hele bleperioden. Der kan dog være behov for at supplere med flere i enkelte størrelser alt efter barnets vækst.
Hvorfor er der to indlæg?
De to indlæg er lavet i henholdsvis økologisk bomuld og microfleece.
Du vælger selv, hvilket indlæg der skal være tættest på barnets hud. Om natten læggs f.eks. det ekstra sugende microfleece øverst, så barnet føler sig mere tør og dermed nemmere sover igennem.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
All-in-one findes i forskellige størrelser og efterhånden som barnet vokser skal der købes nye.
Engangsindlæg
Rispapiret/engangsindlægget bruges til at opsamle evt afføring og du bliver derfor fri for, at skulle vaske det af bleen. Du kan smide det direkte i toilettet, da det er 100% nedbrydeligt og derefter har du kun en tisseble tilbage at vaske.
Hvordan skal bleerne vaskes.
Bleerne kan vaskes sammen med dit almindelige vasketøj på alle grader. Vi anbefaler, at du vasker på 40°, 60° eller 90° grader for at opnå det bedste resultat. Husk at lukke velcroen sammen
Når du tager bleen af barnet, kan du nøjes med at lægge bleen i en pose, til du skal vaske næste gang. Du behøver ikke at skylle bleen. Dog anbefales skylning i koldt vand, hvis der er afføring i bleen.
Importøren fraråder brugen af Neutral vaskemiddel, da der er erfaring med, at det ødelægger velcroen.
De fleste med små børn vasker gerne mindst 1 vask om dagen. Hvis du vasker de brugte bleer sammen med din øvrige vask, vil du næsten ikke mærke det ekstra vasketøj og du sparer strøm og vaskemiddel ved at samle det hele. Hvis du vasker 1 gang om dagen, vil du typisk have 8 bleer og et par indlæg med i vasken. Du kan også vælge at vaske alle bleerne alene hver 2.-3. dag.
Det anbefales at hænge bleerne til tørre. Hermed sparer du både strøm (og miljø) og bleerne bliver ikke så hurtigt slidt, som i en tørretumbler. Alle bleerne tåler dog tumbler, så skal det gå stærkt, kan det sagtens bruges. På tørresnoren tørrer All-in-One bleen på ca 18-24 timer.
Inden du tager bleerne i brug, skal du huske at vaske alt, der skal suge.
Brug ikke skyllemiddel, da dette mindsker sugeevnen i bleerne, ligesom i fx håndklæder. Du kan altid bruge en lille smule eddike i stedet, for at tage kalken, og dermed stivheden, ud af tøjet. Det er billigere, bedre for miljøet og lugter ikke, som mange ellers tror.
Andre gode råd
Hvis du synes, dine bleer bliver misfarvede, er der flere ting at prøve. Vi anbefaler generelt ikke skrappe blegeprodukter, da disse er fulde af kemi. Du kan vaske bleerne og lade være at tørre dem. Læg dem herefter ud i solen og de ultra-violette stråler vil blege bleen for dig. Hvis det skal være endnu mere effektivt, så gnid Stain soap på bleen, inden du lægger den i solen. De naturlige citrusblegere i sæben gør processen endnu hurtigere og mere effektiv. Husk, at en misfarvet ble ikke betyder, at bleen ikke er ren. Er bleen vasket på 60°, er bleen altid ren for bakterier.